FRISK OG DISKRET TYSK PINOT BLANC

Heitlinger Pinot Blanc 2022 
Tyskland, Baden 
Hvidvin, Pinot Blanc 
Normalpris kr. 169,- – Set til kr. 119,-  
Kjær Sommerfeldt 
4 Stjerner – Pengene værd 
87 Pts. – Mangler lige det sidste 

Vi er i tyske Baden, hvor vinhuset Heitlinger står bag denne Pinot Blanc. En druesort, som man oftest forbinder med Alsace-området, men den findes naturligvis også på den tyske side af grænsen. I Heitlingers udgave er der mere friskhed, end man oplever i Alsace, og det betyder, at tendenserne til en parfumeret stil bliver holdt i kort snor. I stedet er det lette frugter og fine mineralske antydninger, der trækker vinen afsted. Til min smag bliver det måske en smule for let, selvom jeg sætter stor pris på at slippe for de alt for blomstrede og markante duftnoter. Fin vin til de helt lette retter i det lune forår eller den varme sommer.