Masca del Tacco Li Filitti Primitivo di Manduria Riserva 2021
Italien, Puglia
Rødvin, Primitivo
Normalpris kr. 199,-, Set til kr. 99,95
Supervin
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
92 Pts. – God
Det er heldigvis ikke al Primitivo, der er sødsuppe, kogte sommerfrugter og tung alkohol. Masca del Tacco har fundet en formel, der bringer alt det, man forventer af en Primitivo, ind i en helhed, der også har nuancer og liv. Det er blødt, solbrændt og behageligt, og her er ikke de store kanter og den markante syre. Men det skal der heller ikke være i en Primitivo. Det dejlige ved denne vin er først og fremmest, at den ikke virker tung på den forcerede og utålmodige måde. Dybden virker mere naturlig og som en konsekvens af druernes reelle smag og modning, og det gør den afstemt og balanceret.