BLID SPANIER MED FRISK KANT

PradoRey Blanco 2022 
Spanien, Castilla y Leon 
Hvidvin, Albariño/Verdejo 
Normalpris kr. 129,-, Set til kr. 100,-  
Holte Vinlager 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
93 Pts. – Velsmagende 

Spansk hvidvin har stadig et stykke vej til at være ligeså udbredt som spansk rødvin. Kendere ved, at der er store, flotte oplevelser fra Galicien, og måske har de også stiftet bekendtskab med de billigere men ultracharmerende hvidvine fra Rueda. Her har vi en kombination fra Castilla y León (som også er den region, Rueda ligger i), hvor Verdejo-druen gør alt det charmerende, den plejer, men hvor den også er spicet op med Albariño, der ellers er bedst kendt fra de sprøde og insisterende hvidvine fra Galicien. Det giver et blødt, blidt og frugtigt udtryk med masser af levende syre og friskhed.