UKOMPLICERET RIBERA DEL DUERO

Vizcarra 15 MS 2021 
Spanien, Ribera del Duero 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 219,95, Set til kr. 149,-  
Andrup Vin 
5 Stj. – Imponerende kvalitet til prisen 
93 Pts. – Velsmagende 

Der er en dejlig og lidt overraskende dybde i modenheden i denne Ribera del Duero. De 15 måneders fadlagring er foregået på en blanding af franske og amerikanske fade, og rent smagsmæssigt lader det til, at de amerikanske har fået masser af plads. For det er en vin, der har en mærkbar sødme, omend det er på en charmerende måde. For det når aldrig at blive til mere end nuancer og antydninger, der støtter op om de mørke og krydrede noter, der udgør resten af udtrykkene i den varmblodige og behagelige vinoplevelse. Charmerende Ribera del Duero, der er nem at drikke, og som samtidig deler rundhåndet ud af fine nuancer.