Martin Codax Marieta 2023
Spanien, Rias Baixas
Hvidvin, Albariño
Normalpris kr. 129,95, Set til kr. 89,95
Supervin
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
94 Pts. – Meget god
Martin Codax er et stort navn i det nordvestlige Spanien. I Galicien skaber han flotte, friske vine, der sætter solide aftryk, og selvom jeg elsker hans finere vine, så har jeg en helt særlig forkærlighed for hans ukomplicerede flasker i den billigere ende af sortimentet. Marieta er en af dem, der stort set aldrig skuffer. Det gør den heller ikke i denne omgang, hvor den smyger sig rundt i glasset med superlækker og saftig frugt med en sprød syre. Det er pokkers nemt at drikke og nyde, og det er svært at acceptere, når glasset er tomt. Det er som om de charmerende smagsnoter giver ekko og kalder på en opfyldning, og den naturlige frugtige blødhed (der ikke må forveksles med sødme) gør Marieta til en tørstslukkende og slubrende skøn oplevelse.