Terrasses de la Mer Rosé d’Une Unit Cotes de Provence 2023
Frankrig, Provence
Rosé, Blend
Normalpris ikke oplyst
Supervin
90 Pts. – Okay
Man kan næsten altid regne med et fornuftigt bundniveau, når det kommer til Provence-vine, og selvom bundniveau lyder relativt negativt, så er det slet ikke tænkt sådan. For mig er det blot en anerkendelse af, at Provence stort set altid leverer varen på et niveau, der er behageligt og fint, og det gælder også for denne vin. Når jeg taler bundniveau, så handler det lige så meget om, at de Provence-roséer, der ikke folder sig ud med store armbevægelser og unikke finesser, stadig har noget godt at byde på. Vi er i den relativt diskrete afdeling med bløde og blide frugter, og jeg kunne måske godt drømme om, at de rene linjer blev brudt af en enkelt lille knopskydning, men skal det være ukompliceret og umiddelbar drikkevenlighed, så er det faktisk helt fint, det her.