ELEGANT, BALANCERET OG UMIDDELBAR RIOJA

La Artesilla de Leza Garcia Vinedo Viejo 2020 
Spanien, Rioja 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 349,-, Set til kr. 249,-  
Andrup Vin 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
94 Pts.- Meget god 

I den højtbeliggende del af Rioja finder vi mange af de flotteste Rioja-vine – efter min smag. Her er mere syre, friskhed og frugt-elegance, og det er også nogle af de fineste kendetegn ved La Artesilla de Leza Garcia. Fra gamle vinstokke er denne enkeltmarks-Rioja en rigtig smuk oplevelse, der har den solide og markante bund af mørke, modne frugter, men som også har masser af plads til elegant friskhed. 12 måneders fadlagring er med til at give balance, uden at det gør krydderierne unødigt dominerende, og det ender ud i et imponerende slutresultat: En flot Rioja Alta med elegance, balance og en umiddelbarhed, man kun kan holde af.