Bhilar Kha Me 2021
Spanien, Rioja
Hvidvin, Garnacha Blanca
Normalpris kr. 225,-, Set til kr. 190,-
Vinova
5 Stj. – Imponerende kvalitet til prisen
94 Pts. – Meget god
Det er aldrig helt åbenlyst, hvad man skal forvente af en Garnacha Blanca, og slet ikke når den kommer fra Rioja. Her er vi i allerhøjeste grad i afdelingen for lette og finurlige hvidvine, og de elegante og smukke noter har fået plads til at udfolde sig i 12 måneders lagring på amfora-tanke. Med lagring på gærresterne er der en naturlig fylde og dybde, der dog aldrig tager det lette og sprøde udtryk af den. Det gør den til rigtig flot, hvid Rioja, der nok ikke skal sættes sammen med alt for voldsomme madretter, men som fungerer suverænt til en lille salt snack eller helt for sig selv.