Fratelli Antonio & Raimondo Barolo 2020
Italien, Piemonte
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 249,-, Set til kr. 249,-
Otto Suenson
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
94 Pts. – Meget god
I nogle sammenhænge er mange mennesker forskrækkede over fusioner. Især når der er passion, kreativitet og identitet forbundet med de enkelte dele, der fusioneres. Men nogle gange giver det bare god mening at samle kræfterne, og det gælder i særdeleshed for Fratelli Antonio & Raimondo. Det er nemlig en sammenslutning af tre historiske vingårde i Piemonte, og med Paolo Sartirano som drivkraft giver de tre vingårdes samlede drueudbytte mulighed for at vælge blandt endnu flere druer, for at finde dem, der passer allerbedst sammen. I denne Barolo kommer det til udtryk i en rank stil, der på samme tid er fyldt med friskhed og en blid og saftig dybde. Her skal du ikke sætte næsen op efter en lys, spændstig og let Barolo-oplevelse, men derimod efter en Barolo med en intens og udadvendt frugt, der ikke går på kompromis med de klassiske, tørre Barolo-vibes, men som alt andet lige former dem i en stil, der er mere umiddelbar og nem at forholde sig til.