Pirosso 2014, Primitivo, Puglia, Italien
Denne Primitivo fra det solbeskinnede Puglia er en billig vin, som bærer præg af den store mængdeproduktion. Den skiller sig ikke smagsmæssigt ud fra mængden, men samtidig er den faktisk ganske pæn og ufarlig.
Hvis du står i en situation, hvor du skal gå på kompromis med alle dine fordomme og principper og kaste småpenge efter en vin, der kan klare sig udmærket i alskens sammenhænge, så er dette faktisk et ganske habilt bud.
Kr. 39,95