Joaquin Rebolledo Mencía 2023
Spanien, Valdeorras
Rødvin, Mencia
Normalpris kr. 139,-, Set til kr. 125,-
Jysk Vin
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
92 Pts. – God
Galicien er først og fremmest kendt for de hvide vine, men der findes selvfølgelig også rødvinsproduktion i det nordvestspanske. Mencía-druen har vel sit hjemsted i Bierzo-området, men også i et område som Valdeorras findes der lækker vin på den særlige druesort, der på én gang er let, frisk og livlig – og som alligevel har masser af frugt, krydderi, farve og finesse. Her er det Joaquin Rebolledo, der har rumsteret med den spændende druesort, og det er der kommet en relativt klassisk Mencía ud af. Den har en sprød og friskt, urtet kant, men der er også en solid frugtdybde og en lang eftersmag, der veksler mellem at være fyldt med spændende urter og krydderier – og som alligevel har en skøn lethed over sig. En vellykket Mencía, der viser, at rødvin ikke altid behøver smage ‘som det plejer’.