Domaine Rolet Cremant du Jura Rosé Brut NV
Frankrig, Jura
Bobler, Pinot Noir/Poulsard/Trousseau
Normalpris kr. 209,-, Set til kr. 209,-
Otto Suenson
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen
95 Pts. – Imponerende
Vine fra det lille franske Jura-område i bjergene nær grænsen til Schweiz, har deres helt eget udtryk, og de særlige druesorter på disse kanter, er med til at give et helt særligt smagsunivers. På de røde vine er det Pinot Noir, Poulsard og Trousseau, der er druetyper, man skal kende, når det kommer til Jura. Og det er også dem, der er brugt i denne Cremant du Jura fra det skønne vinhus Domaine Rolet. Det giver en tør rosé-bobbel, der smagsmæssigt holder en rank og markant friskhed, men som samtidig har en forrygende og imødekommende blødhed i de frugtige noter. Det er en Cremant i unik balance – især hvis du gerne vil have det rødfrugtede udtryk til at dominere.