Cortonesi La Manella Brunello du Montalcino 2019
Italien, Toscana
Rødvin, Sangiovese
Normalpris kr. 499,-, Set til kr. 449,-
Jysk Vin
4 Stj. – Pengene værd
94 Pts. – Meget god
Cortonesi – eller La Manella, som vingården tidligere hed – er her eksponent for en virkelig flot og meget klassisk Brunello. 36 måneders fadlagring sætter sit præg på vinen, der efter min smag har brug for nogle flere år, inden den er helt klar. Men intensiteten i frugten og elegancen i syren vidner om høj kvalitet. Ved første sip er det en meget robust Brunello, men hurtigt indhentes smagsløgene af de elegante og mere finurlige noter af syre og lethed. Eftersmagen samler op på det hele med en smuk balance mellem både røde frugter og rensende Sangiovese-syre.