Monterebro Seleccion 2013, Jumilla, Spanien
Når danskere rejser til Spanien, så falder valget oftest på Mallorca, Barcelona-området, Costa del Sol eller Gran Canaria. Og selvom der er fabelagtig vin i områderne omkring Barcelona, så er de øvrige af disse områder ikke ligefrem de tungeste, når det gælder spansk vinproduktion.
Så skal man typisk længere ind i landet – eller nordpå – og så forsvinder muligheden for sand mellem tæerne og saltvand i næseborene. Men du kan faktisk finde både bademuligheder og god vin, hvis du kigger mod Alicante, Almeria og det sydøstlige Spanien. For i områder som Murcia og Jumilla er der masser af lækkerbidskener at gå på jagt efter, og Monterebro er en af dem.
Vi fornøjede os med Barrica-varianten sidste år, hvor vi gav fem stjerner til 2012-udgaven. Samme antal lander vi på med 2013-varianten af Selección, der på mange måder minder om det, vi forventede. Det er en blød rødvin, der er pakket ind i tiltalende krydderier, og på en bund af fornuftigt fadpræg med vanillesnert og sødme.
En blød vin med fin power – og kunne du lide Barricaen i 2012-udgaven, så vil du garanteret også bryde dog om denne Seleccion fra 2013.
Kr. 89,-