UKOMPLICERET RIBERA DEL DUERO

Gran Solorca Reserva 2020 
Spanien, Ribera del Duero 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 199,-, Set til kr. 149,-  
Smile Marketing 
5 Stj. – Imponerende kvalitet til prisen 
92 Pts – God 

Vine, der har et højt niveau til prisen, har det med at stige i pris, efterhånden som folk opdager, at de er et godt køb. Det gælder også Gran Solorca, der i 2020-årgangen stadig holder et højt niveau, men som også har fået en lidt højere pris, der øger forventningerne. Med 30 måneders lagring på en blanding af franske og amerikanske fade, er her lagt op til stor dybde og et solidt fadpræg, men helhedsindtrykket er alligevel lidt mere diskret, afdæmpet og ukompliceret, end man kunne tro. Det fungerer ret godt, og selv til den nye tilbudspris, er Gran Solorca Reserva et rigtig godt køb, selvom den måske mangler den sidste wow-effekt for at nå tidligere årganges endnu højere niveau.