VELLYKKET NAVARRA-BLEND

Agramont Seleccion Especial 2021 
Spanien, Navarra 
Rødvin, Tempranillo/Cabernet Sauvignon/Syrah 
Normalpris kr. 149,-, Set til kr. 99,-  
Smile Marketing  
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
90 Pts. – Okay 

Her er vi i Navarra tæt på grænsen mellem Frankrig og Spanien. For foden af Pyrenæerne bliver der arbejdet grundigt på at skabe vine, der har det bedste fra både den spanske og den franske vintradition, og det foldes næppe meget bedre ud, end når man laver et blend af Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Syrah. Agramont sætter det sammen på en ret fin måde, hvor der både er plads til de krydrede, frugtige og saftige noter, så helhedsindstrykket både har en vis vildskab og alligevel en god portion ukomplicerede og tilgængelige smagsflader. Det er ikke helt så rent i udtrykket som mange Ribera del Duero-vine, men stilen er lidt i samme retning.