RIOJA HYLDER TRADITIONER OG MODERNITET

Valdelacierva Alfar Reserva 2018 
Spanien, Rioja 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 159,-, Set til kr. 99,-  
Smile Marketing 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
92 Pts. – God 

36 måneders fad. Det er alligevel noget. Og det giver en forventning om en klassisk robust og støvet Rioja, men virkeligheden er faktisk en anden. For Valdelacierva har med denne Alfar skabt en rigtig fin vin, der er karakterfuld som de gode gammeldags Rioja-vine, men som alligevel har en blød og flot stil, hvor det solide fadpræg er flot integreret i helheden. Her har fadet givet ro og hvile til druerne fremfor at overdynge det samlede indtryk med alt for hidsige krydderier. En dejlig Rioja, der både trækker på de traditionelle Rioja-værdier og samtidig byder på en tilgængelig og ret moderne stil i den lidt blidere ende.