KAN DU IKKE FÅ DET FRISKT NOK?

Ritual Veramont Sauvignon Blanc 2021  
Chile, Casablanca 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 139, Set til kr. 139 
Otto Suenson 
4 Stjerner – Pengene værd 
91 Pts – Fornuftig 

Elsker du fornemmelsen af at tage en bid af et sprødt, friskt, grønt æble, der får mundvandet til at løbe, men som også giver smagsløgene et lille chok, der får dem til at trække sig lidt sammen? Det er samme fornemmelse, jeg får, når jeg tager en slurk af denne Sauvignon Blanc fra Chile. Og det er en fornemmelse, der kan dele vandene lidt, for nogle bryder sig om det, andre vil hellere have et sødt, rødt æble, der lægger sig til rette i de dele af smagsløgene, der tager imod de mere sødlige noter. Jeg er vild med det her, og for mig bliver det hverken for grønt eller friskt. Men jeg ville tænke mig om en ekstra gang, inden jeg valgte den til en flok gæster.