Sprælske krydderier fra Sein

Vinessens Sein 2013, Alicante, Spanien

 

I det sydøstlige Spanien omkring Alicante finder vi denne spændende og sprudlende vin, der overrasker i sin stil, og som både er fuld af frugt og sprælske krydderier.

 

En blanding af Monastrell og Syrah burde sikre en vin med masser af frugt og blød stil, og derfor overrasker det lidt, at Vinessens Sein fremstår en smule skarp. Det behøver hverken være en svaghed eller en kvalitet, for det afhænger af din smag, men det er dog nyttig viden, hvis du lader dig friste til at købe den.

 

Det er en fin og fyldig vin, der leverer en god røvfuld frugt og power, og den bevæger sig på langt de fleste dele af smagsbarometret – både i forhold til krydderi, solmodne frugter, lidt syre og lidt sødme.

 

Kr. 75,- v/6 stk.

Andrupvin

 

******