Domaine des Reves Chablis 2023
Frankrig, Bourgogne
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 129,95
Supervin
5 Stj. – Imponerende kvalitet til prisen
93 Pts. – Meget god
Hvis du er fast læser på Flaskehalsen, ved du nok, at jeg er begejstret for Stephane Brocard og hans stil i vinene fra Closerie des Alisiers. Her har vi et andet af hans projekter, nemlig Domaine des Reves, hvor vi får en Chablis med sprød og vibrerende renhed fra Chardonnay-druer, der har fundet den bedste side af sig selv med lagring på ståltank.
Med en meget diskret næse, introducerer vinen sig lidt anonymt, men smagens fyldige intensitet, der er grundlagt på fersk frugt og en forbilledlig syre, giver et flot slutresultat, hvor antydninger, finesse og sprød frugt leder vinen hen, hvor man fornemmer de ældgamle vinmarkers dybde og Stephane Brocards elegante tilgang på samme tid.