Manzone Barolo Castelleto 2020
Italien, Piemonte
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 499,95, Set til kr. 299,95
Supervin
4 Stj., 93 Pts.
Manzone lavede en serie af lækre Baroloer i 2019-årgangen, og 2020’erne følger ret godt trop. Her er det fra Castelleto-marken, at druerne er samlet til en vin, der helt sikkert er for ung til at give alt, hvad den har allerede nu – til min smag. Det er skrattende og relativt robust, og du skal være til de helt skarpe Baroloer for at nyde den nu og her. Til min smag bliver det for introvert, og der er lidt for lang vej, til den slipper tøjlerne og bløder så meget op, at den bliver tilgængelig. Jeg er betydeligt mere til Manzones Gramolere-vin, der er blidere og langt mere åben, men som trods alt også koster en lille smule mere.