SUPER VELFUNGERENDE RIESLING-DYNAMIK

Nik Weis Riesling Dry 2023 
Tyskland, Mosel 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 179,-, Set til kr. 99,-  
Kjær Sommerfeldt 
5 Stj., 93 Pts. 

Der findes mange dejlige Riesling-vine i prisklassen mellem 100 og 200, men ofte kan man mærke, at man går et skridt nedad, når prisen bevæger sig ned i de to-cifrede kroneangivelser. Når denne Nik Weis er på tilbud til 99,-, så skal du altså ikke tøve med at fylde op på hylden, hvis du er glad for Riesling. For det kan godt være, at det ikke er den mest komplekse og overraskende hvidvin med dybe petroleumsflader og prikkende syre på tungen. Men det fungerer skrækindjagende godt, og den vidunderlige balance mellem de sødmefulde frugter i dybden og den tørre og relativt skarpe syre, er aldeles fortræffelig.