FORNEM FRISKHED FRA COTES d’AUXERRE

Grivot-Goisot Bourgogne Cotes d’Auxerre 2022  
Frankrig, Bourgogne 
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 199,-, Set til kr. 175,-  
Jysk Vin 
5 Stj., 94 Pts. 

Du finder nok ikke de længste og mest floromspundne afsnit i din Bourgogne-grundbog, hvis du leder efter Cotes d’Auxerre. For det hører ikke til blandt de mest hypede områder, og det er kun positivt for os, der kan lide vinene derfra. Grivot-Goisot har her skabt en Bourgogne til en meget attraktiv pris, og som viser sig frem med masser af elegance, lethed og rene nuancer. Det er i den lette og fintfølte stil, hvor du skal være klar til at bide skeer med en rank og udtalt syre, mens der ikke bliver gjort alverden for at pakke friskheden ind i fadnuancer. Den slags kan jeg godt lide. I hvert fald når det er skabt så kompetent som her.