Louis Jadot Coteaux Bourguignons Blanc Les Petites Pierres 2023
Frankrig, Bourgogne
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 199,-, Set til kr. 139,-
Kjær Sommerfeldt
4 Stj., 92 Pts.
Louis Jadot holder et højt niveau på de bedste vine, og når entry-vinene også følger med, så er alt jo i den skønneste orden. Her byder Louis Jadot indenfor i en Bourgone, der har en rar og afbalanceret stil. Den er temmelig meget på midten af den burgundiske landevej og fornærmer hverken dem, der ikke vil have fad, eller dem, der kræver fad. Den fornærmer hverken dem, der vil have rigeligt syre eller dem, der slet ikke kan holde ud, når syren er for markant. Den fornærmer i det hele taget ikke rigtig nogen, og det betyder også, at den ikke rigtig markerer sig i nogen bestemt retning. Men til tilbudsprisen kan man heller ikke forvente den slags. Det er rar, fin og relativt ukompliceret Bourgogne, der bare smager charmerende og behageligt.