Pre de la Rose Medoc 2020
Frankrig, Bordeaux
Rødvin, Merlot/Cabernet Franc/Cabernet Sauvignon/Petit Verdot
Normalpris kr. 99,95, Set til kr. 49,95
Supervin
4 Stj, 87 Pts.
Jeg er altså ikke udpræget begejstret for denne Medoc, der angiveligt er et mix af Merlot, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot-druer. Den mangler balance og afrundethed, for den stritter i alle mulige retninger, og det virker ikke helt som om, at den har udviklet sig, som vinmageren havde forestillet sig. Det er som om, at alt det, der skulle have givet dybde, er feset op til overfladen og kaster sig ukontrolleret ud af flaskehalsen som et overraskelsesangreb. Jeg savner sammenhæng og balance.