Frisk frugt flommer fra flasken

Alpamanta Natal 2010, Malbec, Mendoza, Argentina 2010

Argentinske Mendoza er området, der bærer langt den største del af den argentinske vinproduktion. Og med Malbec-druen som en af de flottest ydende, er det ofte muligt at skabe rigtig smukke vine til priser, der måske ikke hører hverdagen til, men som dog er til at betale for de fleste.

 

Her har vi at gøre med en 2010-udgave af vinen Alpamanta Natal, som er en økologisk produktion, hvor frugtsmagen flommer friskt fra flasken og efterlader en stor smag med god krydderi. Vinen er skarp i kanten og blød i midten – som en rosa steak med peberkant.

 

Med andre ord er vi i den helt klassiske argentinske Malbec-smag, og her til en udmærket pris, økologisk produceret og på alle måder et rart og fornuftigt bekendtskab.

 

89,95 v/12 stk.

Philipson Wine

******