Michel Magnien et Fils Bourgogne Rouge 2021
Frankrig, Bourgogne
Rødvin, Pinot Noir
Normalpris kr. 269,-, Set til kr. 269,-
Otto Suenson
4 Stj., 94 Pts.
Jeg er altid spændt på farven, når jeg hælder en Bourgogne op. Jeg ved godt, at det ikke har så meget at gøre med, hvor kraftigt vinen tager sig ud i munden, men alligevel får jeg et saligt smil om munden, når det er helt lyst og let at se på. Derfor må jeg lige sunde mig lidt efter at have hældt denne Bourgogne op i glasset, for det er en oplevelse af noget mørkere karakter. Heldigvis er det jo ikke farven, man drikker, og jeg bliver hurtigt revet med at smagen, der har en intensitet og fylde, der egentlig får fint i tråd med farvens dybde, men som stadig rummer alle de fine nuancer, jeg ønsker mig. For det er lige præcis det, der er med denne vin. Den har alle nuancerne – men i lidt mere powerfuld stil, end det gør sig gældende i flertallet af Bourgogne-vine. Og samtidig holder den balancen og hver enkelt slurk efterfølges af en lang eftersmag, der kalder på næste sip af glasset. Dejlig Bourgogne med robusthed og finesse.