MESTERLIG BRUNELLO FRA CORTONESI

Cortonesi Poggiarelli Brunello di Montalcino 2017 
Italien, Toscana 
Rødvin, Sangiovese 
Normalpris kr. 715,-, Set til kr. 599,-  
Jysk Vin 
4 Stj., 97 Pts. 

Hvis du er fast Flaskehals-læser, ved du, at jeg elsker de Brunelloer, der ikke er enten frugtprægede eller mere markante på syre. Jeg elsker, når der er plads til begge dele, og når det på samme tid er flot integreret i et fælles udtryk – men alligevel giver en omskiftelig stil, hvor man af og til synes, det ene popper mere frem end det andet – og andre gange modsat. Cortonesi har med denne imponerende Brunello ramt det hele lige i bagdelen. 36 måneders fad og et par af på bagen gør Poggiarelli til en vin, der smager ufatteligt godt og afbalanceret. Klassisk og alligevel med små overraskelser om hvert et hjørne, når Sangiovese-druens evne til at åbne tørre munden ud, åbne for mundvandssluserne og slutteligt oversvømme smagsløgene med bløde og elegante frugtnuancer. Det er intet mindre end mesterligt.