FORNEM AUSLESE PÅ RIESLING

Jakob Schneider Niederhäuser Hermannshöhle Riesling Auslese 2022 
Tyskland, Nahe 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 249,-, Set til kr. 219,-  
Jysk Vin 
5 Stj., 95 Pts. 

Kombinationen af en ung, ambitiøs og enormt omhyggelig vinmager, den fabelagtige Riesling-drue og den endnu mere forrygende Hermannshöhle-mark i Nahe-området. Det kan næsten ikke gå galt, og det gør det absolut heller ikke. Denne Auslese er fremragende balanceret mellem sødmefuld frugt og knivskarp syre, der prikker lidt på tungen. Den er fyldig og blød med masser af gule og lyse frugter med fersken og ananas som nogle af dem, der er tydeligst at spotte. Den vil jeg gerne bede om til et varmt, krydret måltid mad – eller bare som et lækkert glas. Det behøver ikke være en hyggelig anledning, for med denne vin i glasset er der potentiale til, at selv et kedsommeligt selskab bliver hyggeligt.