LEVENDE OG AFBALANCERET PRIORAT

Mas d’en Gil Bellmunt Negre 2020 
Spanien, Priorat 
Rødvin, Garnacha/Carignan 
Normalpris kr. 199,-  
Otto Suenson 
5 Stj., 94 Pts. 

Mine yndlings Priorat-vine er lavet på ren Carignan. Og skal der være flere druer i, må det allerhelst være Garnacha. Carignan-druen giver en friskhed og kant, der klæder det varme og modne udtryk fantastisk, og Garnacha-druen tilføjer mere frugtfylde uden at blive ligeså krydret eller svulstig som Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon. I denne vin er koblingen mellem Carignan og Garnacha enormt lækkert sammensat, for der er ikke lagt skjul på de varme frugter, men de er holdt i tilpas kort snor til, at det er flot balanceret og ikke bliver alt for marmelade- eller kompot-agtigt. I stedet har den en elegant og afrundet stil, der lader de kraftige nuancer leve, men som også holder dem travlt beskæftiget med at kæmpe en lækker kamp med den naturlige friskhed.