RUND OG RAR RIOJA

Lacrimus 5 2023 
Spanien, Rioja 
Rødvin, Tempranillo 
Normalpris kr. 129,95, Set til kr. 69,95 
Supervin 
4 Stj., 90 Pts. 

De gammeldags Rioja-vine med støvede fornemmelser og skrattende fad er ikke længere en selvfølge. For der findes en spændende ny retning på Rioja-vine, som egentlig ikke er så ny endda, men der findes stadig mange, der har en opfattelse af, at Rioja ikke har flyttet sig. Mange af de fine, moderne Rioja-vine er i en relativt høj prisklasse, men man får faktisk en god portion af fornemmelsen i Lacrimus 5, der holder sig på et ret lavt prisniveau. Derfor skal man i sagens natur heller ikke forvente et mesterværk, men det smager sådan set fint nok, og det kan være en fin indgang til at opleve, at Rioja ikke altid er krydrede fadbomber, der er flere døgn om at åbne sig op.