TØR MEN BLID CHAMPAGNE

Baron Albert L’Universelle Brut 
Frankrig, Champagne 
Bobler, Meunier/Chardonnay 
Normalpris kr. 269,- 
Otto Suenson 
4 Stj., 93 Pts. 


Hvis du har fået smag for Champagne men gerne vil have, at det er nemt at gå til og holder en relativt lav pris, så skal du måske gå efter en flaske, hvor størstedelen af druerne er Meunier. Denne druesort giver ofte Champagne i en lidt lavere prisklasse, fordi druen er lidt mere robust og giver et mere sikkert udbytte, og samtidig er det en druesort, der ofte giver et blidere og mere imødekommende udtryk. Til gengæld er den sjældent egnet til de langtidsholdbare og super-nuancerede smagsoplevelser.. I dette tilfælde er den sat sammen med Chardonnay, der løfter den mere nuancerede del af smagen og tilføjer den sprøde syre, der ofte kendetegner Cote de Blancs-området. Rigtig fin Champagne i den lettere prisklasse.