FORRYGENDE BLANC DE BLANCS

De Saint Gall Blanc de Blancs Brut 1. Cru  
Frankrig, Champagne 
Bobler, Chardonnay 
Normalpris kr. 379,- 
Otto Suenson 
5 Stj., 96 Pts. 

Skal du have elegante bobler, skal du til Champagne. Skal de være sprøde og friske, skal de gerne være på Chardonnay. Og skal du have den slags i sin reneste og fineste udgave, må det meget gerne komme fra Champagne-området Cote de Blancs. Man kan  argumentere for mange årsager til dette navn, men den kalkholdige og lyse jordbund kan være et af dem, mens områdets store andel af Chardonnay-druer på markerne kan være et andet. Uanset hvad er Cote de Blancs ideelt til Chadonnay-druer, og De Saint Gall har masser af ekspertise og historik i at få den slags til at fungere på højeste niveau. Her har vi nemlig seks sammenslutninger af vinproducenter, der gik sammen for mange årtier siden om at samle deres bedste druer til lækker Champagne. De Saing Gall Blanc de Blancs Brut 1. Cru er ren Chardonnay med lyse frugter, floral elegance og en mineralsk finesse om hvert et hjørne. Det er elegant, sprødt og nuanceret med et godt mix af fin syre og let ristede noter. Det oplagte valg til skaldyr eller lette fiskeretter, men også en eminent flaske som aperitif eller en elegant after-dinner-oplevelse. Prisen kunne sagtens have været noget højere, for det her er på et rigtig flot niveau, som man sjældent oplever under 400 kroner.