KLASSISK OG KANTET DOLCETTO

Castello di Neive Dolcetto d’Alba 2023 
Italien, Piemonte 
Rødvin, Dolcetto 
Normalpris kr. 155,- 
Otto Suenson 
3 Stj., 89 Pts. 

Når Dolcetto får lov at fremstå i sin reneste og helt klassiske form, så smager det ofte i samme retning som Castello di Neive præsenterer her. Det bliver en relativt skarp oplevelse, der nok vil få mange til at fornemme en lidt fersk og umoden oplevelse. Den til tider lidt skingre syre er kompromisløs, og det må jo aldrig være et minus at være dygtig til at forme en vin, så den udtrykker druernes helt ægte og reelle smag. Det er Castello di Neive dygtige til, men det sker altså på bekostning af evnen til at ramme den moderne smag, der gerne må være let og frisk, men som sjældent har succes, når kanterne bliver for ru og niver for meget i tungekanten.