PINOT NOIR MED RIGELIG DYBDE

Firebrand Pinot Noir 2021 
USA, Californien 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 119,-, Set til kr. 119,-  
Otto Suenson 
4 Stj., 91 Pts. 

Jeg kan bedst lide de helt lette, feminine og lyse Pinot Noir-vine. Derfor vælger jeg kun californisk Pinot Noir, når der skal være lidt mere saft og dybde i smagen. Derfor kan jeg egentlig heller ikke rigtig tillade mig at kritisere Firebrand for at have valgt en stil, der er mere saftig og dyb, end jeg helst vil have. For det er nu engang det, jeg forventer, når jeg køber californisk Noir. Alligevel savner jeg, at der er lidt mere plads til de nuancerede sider af Pinot Noir-druen, der dog er svære at vække til live i det varme og solbagte Californien. En Pinot Noir, der smager, som man kan forvente, og som ikke kommer med de overraskelser, jeg kunne håbe på.