Krämer La Roche 2019
Tyskland, Rheinhessen
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 129,95
Andrup Vin
5 Stj., 94 Pts.
Det formidable og forunderlige ved Riesling er, at det er en druesort, der både kan levere knivskarpe og tørre oplevelser og de helt fortættede, sødmefulde dessertvine. Her er vi i det lune Rheinhessen, hvor Krämer står bag denne flotte Riesling, der kombinerer det tørre og komplekse udtryk med en snert af fyldige, lyse frugter, der giver en fornemmelse af mere rundhed, end syreindholdet ellers indikerer. Det er en kompleks og dyb enkeltmarksvin, der med sit flotte og afbalancerede udtryk formår at forme sine mange indtryk til noget, der alligevel er nemt at gå til og nemt at nyde. Superflot Riesling, der rummer rigtig mange lag og udtryk, du kan gå på opdagelse i.