Croix Milhas Reserve Rivesaltes Ambré 20 Ans
Frankrig, Rivesaltes
Dessertvin, Grenache Blanc/Malvasia/Muscat
Normalpris kr. 199,-
DinVinhandel
4 Stj., 93 Pts.
Når vi er på rundtur i de mørke, europæiske dessertvine, kan vi ikke overse den franske Rivesaltes. Her har vi at gøre med en drueblanding af Grenache Blanc, Malvasia og Muscat, og det giver en flot vin, der er blevet afstemt med 20 års lagring. Man skulle være et skarn, hvis man ikke nikkede anerkendende, hvis denne blev skænket som alternativ til portvinen, for den er oplagt til ris a la mande, men den kan også sagtens gøre underværker til et veludstyret ostebord. Alderen har sat sit præg på den gode måde, så sødmen ikke bliver klister-agtig i fornemmelsen, men så den i stedet kommer til udtryk i en lækker, afrundet og meget naturlig stil.