TAYLORS TÅLMODIGHEDS-PROJEKT

CalCari03 do Principal Tinto 2014 
Portugal, Bairrada 
Rødvin, Cabernet Sauvignon/Touriga Nacional/Merlot 
Normalpris kr. 199,- 
DinVinhandel 
4 Stj., 93 Pts. 

Kan et af de store portvinshuse også finde ud af at lave almindelig rødvin? Taylors giver en del af svaret med denne CalCari03 (sørg for at lære at udtale det, inden du har drukket det første glas) som er en ambitiøs og meget seriøs rødvin, der lader til at være skabt til husets portvinselskende publikum. For der er power og krudt bag det snørklede navn, når Bairrada-området i Portugal lægger jordbund til Cabernet Sauvignon, Touriga Nacional og Merlot-druestokkene, der giver druer til denne vin. Den får helt op til 30 måneders fadlagring, inden den hviler hele 6 år på flaske inden frigivelse. Man kan med rette sige, at Taylors blærer sig med at have den tålmodighed, som man nødvendigvis skal have, når man er portvinsproducent. Det hele ender i en kraftig, intens og kompakt rødvin med masser af mørk og moden frugt, men hvor den lange fadlagring har givet et væld af spændende krydderier og noter, der med den lange flaskelagring er faldet pænt til ro og har opnået en ret fin balance.