Clos de Gamot Cuvee des Vignes Centenaires Cahors 2022
Frankrig, Cahors
Rødvin, Malbec
Normalpris kr. 295,-
Vinova
4 Stj., 93 Pts.
Det er klassisk, kompromisløst og skabt efter den helt gamle, tykke og lidt støvede sydfranske manual. Clos de Gamot har dyrket vin i sydfranske Cahors i en evighed, og Cuvee des Vignes Centenaires er husets stolte variant, der gør brug af druer fra de ældste vinstokke. Det giver et twist af elegance til en ellers robust og lidt lukket vin. Der er vilde noter af modne, mørke bær, der sammen med animalske hints og tørre tanniner giver et indblik i, hvordan traditionstro og rustik fransk vin skal smage. Det er aldeles velskabt, og hvis jeg gav en karakter for håndværket, ville den nok være højere. Ligesom avantgarde-Jazz er imponerende, og lige som man kan blive blown away over en operasangers enormt voluminøse teknik, så er ingen af de musikgenrer noget, jeg ville lytte til herhjemme. På samme måde er jeg imponeret over denne vin, men det er ikke en vin, jeg selv ville skænke for hverken mig selv eller mine gæster. Dertil er den lidt for rustik, særlig – og kompromisløs på en måde, der trækker i en retning end hvad jeg foretrækker.