Kendall Jackson Vintners Reserve Chardonnay 2023
USA, Californien
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 149,-
DinVinhandel
5 Stj., 93 Pts.
Jeg ved altid, at det er en udfordring for mig, når jeg skal smage mig igennem californisk vin. For jeg er bare bedre til friskhed, skarphed og lette finurligheder. Men jeg ved også, at jeg stort set hver gang falder over en californisk vin, der imponerer og overrasker. Og denne gang er det Kendall Jackson, der både står bag en overraskende Zinfandel med nuancer, og som også står bag denne dejlige Chardonnay. Her får jeg den californiske kompleksitet, som jeg egentlig godt kan lide, men som ofte bliver overdrevet. Kendall Jackson formår at holde stilen i en saftig og lækker balance, hvor mantraet ikke er, at jo flere nuancer, der kan proppes ind i vinen jo bedre. I stedet handler det om at sætte de nuancer sammen, der stadig efterlader plads til, at de naturlige frugtfornemmelser får plads at udfolde sig på, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er ikke så meget til nytårs-torsk, men jeg lover at spise op, hvis jeg får denne hvidvin serveret til.