Francis Coppola Diamond Collection Cabernet Sauvignon 2021
USA, Californien
Rødvin, Cabernet Sauvignon
Normalpris kr. 219,-, Set til kr. 159,-
Kjær Sommerfeldt
4 Stj., 92 Pts.
Den store filmmager Francis Coppola har naturligvis sit navn med sig fra start. Og han har da også gjort væsen af sig som vinmager over længere tid. Nu er den nye årgang af husets Diamond Collection klar, og til min smag er det helt klart denne Cabernet Sauvignon, der er den mest skinnende diamont. Selvom det er Cabernet Sauvignon med alle de nuancer af solbær og fyldige frugter, man må forvente, så har den også en rar blød balance. Den er delvist lagret i 12 måneder på franske og amerikanske egetræsfade, og og det medvirker til den fine balance mellem frugt, bløde noter og tilpas mængde af krydderier til, at det ikke tager overhånd. En dejlig californisk Cabernet Sauvignon, der viser, at alting i USA ikke behøver være skruet op til mere, end hvad der er behageligt at være i nærheden af.