VARM OG FYLDIG PINOT NOIR

Francis Coppola Diamond Collection Pinot Noir 2022 
USA, Californien 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 219,-, Set til kr. 159,-  
Kjær Sommerfeldt 
3 Stj., 89 Pts. 

Her er vi hos Francis Ford Coppola i Californien, og her bliver prøvet kræfter med Pinot Noir-druen, som oftest fremstår let, elegant og blid i sit udtryk. Nogle gange kan de californiske Pinot Noir-vine dog have lidt mere tyngde, og det gælder også for denne, der har fået 6 måneders fadlagring på en blanding af franske og amerikanske fade. Udtrykket er generelt mere varmt og kraftigt, end de fleste forventer af en Pinot Noir, og det er lidt synd, for det betyder, at nogle af de fine og elegante noter, der sikkert gemmer sig i vinen, forsvinder lidt i det samlede udtryk.