QUINCY RAMMER BREDT OG FINT

Henri Bourgeois Quincy Sauvignon Blanc 2023 
Frankrig, Loire 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 209,-, Set til kr. 139,-  
Kjær Sommerfeldt 
4 Stj., 92 Pts. 

Når vi taler Sauvignon Blanc er områder som Sancerre og Pouilly-Fumé i Loire-dalen nogle af dem, de fleste betragter som kvalitetsstempler. Og der er da også en vis sikkerhed for at få noget godt med sig hjem, hvis man vælger en vin fra de egne. Hvis du vil have en lille overraskelse til en billigere pris, kan du være heldig, hvis du søger mod andre små Loire-områder som Touraine – eller Quincy, som denne vin er fra. Bevares, prisen er ikke langt fra de fineste områder, men kvalitetsmæssigt er denne vin fuldt på højde. Vi er lidt sydligere end Sancerre og får en Sauvignon Blanc, hvor der er skruet op for fylden og dybden, og dermed bliver det også en vin, der rammer lidt bredere og er lidt nemmere at nyde, uden at man behøver have den store eksamen i Sauvignon Blanc-videnskab.