KOMPLEKSE LOIRE-NOTER

Patrice Moreux Pouilly-Fumé Corty Artisan Loge aux Moines Monopole 2022 
Frankrig, Loire  
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 399,95, Set til kr. 299,95 
Supervin 
4 Stj., 94 Pts. 

Patrice Moreax laver flotte vine i flere af Loires underområder. Her er vi i Pouilly-Fumé, hvor denne superambitiøse Sauvignon Blanc er blevet sammensat af druer fra stokkene på monopol-marken Loge aux Moines. Spontangæret og med naturligt gær er denne vin skabt efter biodynamiske principper, og alle sejl er sat til for, at der ikke er en finger at sætte på noget. Det giver en vin, der har en fremragende friskhed, og som byder på lækre syrerige nip i munden. Man skal aldrig sammenligne vine, men alligevel … hvis man sammenligner denne med Silex-vinen fra samme producent, får du her en vin, der kræver lidt ekstra af dig og af din kobling til den mad, du serverer sammen med, mens Silex-vinen er mere umiddelbar og kan stå alene som et næsten religiøst øjeblik. Hvis du vælger Loge aux Moines, så kombiner den med sirlige, lyse retter med fisk, skaldyr eller måske et lille stykke med kylling.