MAGISK MARLBOROUGH-MOMENT

Rohe Dillons Point 2023  
New Zealand, Marlborough 
Hvidvin, Sauvignon Blanc 
Normalpris kr. 219,95, Set til kr. 119,95 
Andrup Vin 
6 Stj., 95 Pts. 

Hvis du ikke er så vild med fornemmelsen af hyld, nyslået græs, eksotiske frugter og fin citrus-syre, så er det ikke denne vin, der overbeviser dig. Hvis du til gengæld er vel med de klassiske Sauvignon Blanc-kendetegn, så får du dem i en markant, forrygende afbalanceret og supersprød version her. Det er intenst og komprimeret i sit Sauvignon Blanc-udtryk, hvor lagringen på gærrester i de sidste tre måneder er med til at folde de mange nuancer og udtryk ud. Det er Sauvignon Blanc med ekstra meget smag – men den intensiverede smagsoplevelse byder på endnu mere af det, der gør Sauvignon Blanc-druen så lækker, og når man som jeg er stor fan af den, så bliver det noget nær et magisk øjeblik.