Groh Sauvignon Blanc 2022
Tyskland, Rheinhessen
Hvidvin, Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 119,95, Set til kr. 99,95
Andrup Vin
4 Stj., 89 Pts.
Sauvignon Blanc fra Tyskland er stadig ikke hverdagskost, selvom vores sydlige naboer oftere og oftere viser, hvor gode de er blevet til det. Rheinhessen er et af de områder, der er velegnet til Sauvignon Blanc-druen, og her er det Groh, der giver et bud på en knivskarp og meget frisk oplevelse. Med 5,9 gram restsukker er der ikke plads til ret meget fis og ballade i den sødligere afdeling, og det koster lidt på fornemmelsen af eksotiske frugter. Så det bliver ikke en almindelig og ordinær Sauvignon Blanc men langt mere til den friske side.