POMEROL MED BLIDE FRUGTFORNEMMELSER

Notre Dame des Bois Pomerol 2021 
Frankrig, Bordeaux 
Rødvin, Merlot/Cabernet Franc 
Normalpris kr. 269,95, Set til kr. 229,95 
Supervin 
4 Stj., 92 Pts. 

Bordeaux er et virvar for ikke-kendere. Det er så forbandet svært at finde rundt i, hvis man ikke holder sig opdateret på ugentlig basis, og jeg skal gerne indrømme, at det ikke er Bordeaux, der fylder mest i min vin-entusiasme. Ikke desto mindre kan jeg ikke andet end anerkende en velskabt Bordeaux-vin. Og det er, hvad Notre Dame des Bois er. Fra Pomerol-området er den sammensat af Merlot og Cabernet Franc-druer, hvilket vidner om en vin, man kan forvente en del blødhed fra. Her er masser af frugter, der holdes i en fin og kompakt stil, så det hele virker fint balanceret og på det rette niveau mellem frugt og krydderier. En rigtig din Bordeaux-vin, også for os, der ikke er top-nørdede Bordeaux-fans.