Beni di Batasiolo Langhe Nebbiolo 2021
Italien, Piemonte
Rødvin, Nebbiolo
Normalpris kr. 150,-, Set til kr. 119,-
Skjold Burne
3 Stj., 89 Pts.
Hvis du har en forkærlighed for Barolo, men hvis du også er godt tilfreds med, at din opsparing ikke udelukkende skal bruges på dyr vin, så har du måske luret tricket at finde en velskabt Langhe Nebbiolo i stedet. Druen er den samme, og områderne næsten beliggende samme sted. Og der findes rigtig fint Langhe Nebbiolo-vine, der har de spændende Barolo-lignende nuancer, men som er lidt mere frugtige og tilgængelige. Det gælder dog kun delvist for Beni di Batasiolos 2021’er, der er fin nok, uden at den overrasker sønderligt. Den har noget kant og saft, men jeg savner den sidste afstemthed for, at udtrykket er helt glasklart.