Chateau Chardonnay La Terrienne 2023
Frankrig, Bourgogne
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 99,-
Andrup Vin
4 Stj., 91 Pts.
Fra Chardonnay-egnen af Macon-området i Bourgogne kommer denne La Terrienne fra vinhuset Chateau Chardonnay. Her er der arbejdet flot med kombinationen af lagring på fade og ståltanke, hvilket er en af vinhusets store styrker. Og det lykkes også ganske godt i denne vin, der hører til husets større produktioner. Bevares, små 8500 flasker i en årgang er ikke meget, men sammenlignet med husets øvrige vine, der gerne er nede mellem 1500 og 4000 flasker, er der trods alt en forskel. Det betyder også, at vinen rammer en mere blød mellemvej – på den positive måde i forhold til, at det er en vin, der smager mere som Bourgogne end som Chateau Chardonnay. Det er absolut ikke negativt ment, men hvis du vil have mere særpræg i din hvide Bourgogne, skal du vælge en af de andre fra huset.