FLOTTE BOURGOGNE-VIBES FRA CHARDONNAY

Chateau Chardonnay Les Combes 2023  
Frankrig, Bourgogne  
Hvidvin, Chardonnay  
Normalpris kr. 219,95, Set til kr. 149,-   
Andrup Vin  
5 Stj., 93 Pts.  

Hvis ikke en Chardonnay fra Bourgogne smager som klassisk Chardonnay, er der noget galt. Og hvis den endda er fra Macon-området – og fra byen Chardonnay – er alle tegn i måner og stjerner, at det er klassisk, hvid Bourgogne. Det er også det, Chateau Chardonnay bedriver i denne superlækre, hvide Bourgogne, der kommer fra vinmarker med 70 år på bagen. Den er lagret på egetræsfade og har den karakteristiske burgundiske dybde, uden at det stjæler opmærksomheden fra den karakterfulde og charmerende frugt, der står tilbage som min favoritdel af vinen. 2023-årgangen blev kun lavet i 2978 flasker, og det er tydeligt at smage, at der er gjort en dyd ud af, at der skulle rammes et helt rent, fint og klassisk udtryk, hvorfor det kun er de druer, der har kunnet leve op til dette, der er blevet udvalgt. Lækker, frisk og fadlagret hvid Bourgogne til en pris, der gør den umådeligt attraktiv.